TEXTE ORIGINAL DES LETTRES ÉCRITES PAR ABEL EN NORVÉGIEN 
19 
Vil Du have nogle Boger saa kan Du blot skrive mig til, saa vil jeg sende Dig 
dem. Du behover ikke at sende Penge; thi jeg skylder Fru Hansteen, og saaledes 
kan Du lade bende faae dem. Adieu og skriv mig endelig snart til. Undskyld at 
dette Brev bliver saa tykt og derfor saa tykt [dyrt?]. 
VII. ABEL A MADAME HANSTEEN 
Bedste Fru Hansteen! 
Berlin den 16de Januar 1826. 
Jeg holder saa meget af Dem kjære Fru Hansteen at jeg i det mindste maa 
sende Dem et Par smaa Linier. Men er De ogsaa blid mod mig. Jeg er saa bange 
for at De ikke skal være det, thi jeg har endnu ikke hört noget fra dem, og det 
vilde glæde mig saa inderligt. Dog har jeg sikkert Haab, thi min Kjeereste skrev 
mig til at De havde i Sinde at beære mig med et lille Brev. Jeg har ogsaa en 
anden Grund til at haabe, thi jeg dromte i Nat at jeg havde faaet Brev fra Dem, 
og kan jeg aldrig andet troe end at min Drom maa gaae i Opfyldelse, jeg synes jeg 
var saa særdeles glad. I Gaar saa jeg Deres Mands Favorit M dm Seidler i „Die 
schöne Müllerinn“ og hun var rigtig sod. — Naar De skriver til Deres Sester Fru 
Fredrichsen saa glem ikke at hilse bende fra mig; jeg har længe havt i Sinde at 
skrive bende til thi hun gav mig Lov dertil; men jeg veed ikke rigtig om jeg tor til. 
— Hun er vist noget vanskelig og jeg anseer mig sandelig for en stör Trompeter. 
Deres Moder maa De ogsaa ikke glemme at hilse samt Froken Rosenstand. — 
Jeg længes meget efter [at] höre noget fra Norge. De kan tænke jeg har ikke faaet 
Svar fra min Kjæreste paa mine to sidste Brev, i Dag skriver jeg det tredie. Jeg er 
sandelig lidt bekymret, men jeg skylder dog Skylden paa Posten. I Juden var jeg 
paa Bai hos Geheimrath Grelle men jeg torde ikke danse, omendskjondt jeg havde 
gjort mig saa pyntet, som jeg aldrig har været for. Tænk Dem nye fra Top til 
Taae med Undervest og stivt Halstorklæde samt Briller. De seer jeg begynder at 
tage efter Deres Sosters Formaninger jeg haaber at blive complet naar jeg kommer 
til Paris. Gid jeg havde været der og var hjemme igjen. Det er dog saa underligt 
at være imellem Fremmede. Gud veed hvorledes jeg vil holde ud naar jeg skal