10 
heden af Hennel’s Resultat, og ogsaa Dumas og Boullay 
udsatte han for et lignende Angreb. 
Naturligvis kom Liebig's Angreb ikke til at staa 
uimodsagt; baade Angrebene paa HenneV s og paa Dumas 
og Boullay’ s Forsogsresultater viste sig uberettigede, og 
Zeise afviste i et nyt Arbejde med Værdighed og gode 
Grunde og med nye Eksperimenter Liebig’s Angreb. I 
Stedel for ikke at komme videre ind paa disse pinlige 
E inner gik Liebig da sluttelig over til Personligheder, der 
kulminerede over for Dumas og Boullay. Om disses Virk- 
sombed skriver han: »Hvorfor overhovedet d’Herrer Du 
mas og Boullay gav Gay-Lussac’ s Billede l)estemt Form 
og Liv, hvorfor de ophojede bans Forestilling til en Lov, 
det lader sig let besvare ud fra den Stilling, som i en stör 
By indtages af unge Kemikere, der skal bryde sig en 
Vej, over for ældre, hvis Velvilje bar Indflydelse derpaa, 
og for hvis Mening man foler og onsker at udtrykke Hoj- 
agtelse.« 
Det er ubehageligt efter dette at maatte indromme, 
at Liebig alligevel havde Ret i sin Opfattelse af de organi- 
ske Stotfers Bygning, ikke saaledes at forstaa, at bans 
Formier er dem, vi nu benytter, men saaledes, at de rig- 
tigere gav et Billede af Stotfernes Bygning og Egenskaber 
end Dumas og Boullay’ s. 
Til dette riglige Resultat bidrog væsentlig Zeise’s 
Undersogelser. bvorved Merkaptanerne og de organiske 
Sulfider blev fundne. Som vi ser af Tavlen, kan disses 
Formier skrives analogt med Alkoholernes og med Æter- 
nes, baade naar man anvender Dumas og Boullay’ s Teori, 
og naar man skitter sig til Liebig’s. Men efter den 
Dumas-Boullay’ske Teori skal af 10 Brintatomer i Æter 
de to, af 6 Brintatomer i Alkohol ligeledes de to indtage 
en Særstilling. Liebig’s Teori lader derimod kun 2 af 
12, altsaa 1 af 6 Brintatomer i Alkohol og ingen i Æter 
indtage en saadan Særstilling. Det ejendommelige vai