12 
af Xanlhogenforbindelserne bliver (log kun ubetydelige i 
Sammenligning med de Resultater, der er naaede ved gen 
nein Xanthogenforbindelser at omdanne Cellulose lil kun- 
stig Silke og andre Produkten Som bekendt omdannes 
Cellulose ad forskellige Veje lil den saakaldte kunstige 
Silke, og Princippet i de forskellige Fremgangsmaader er 
altid det samme, nemlig at man omdanner Cellulosen lil 
et Stof, hvoraf der fremstilles en mere eller mindre kol 
loidal Oplosning. Af den ne spindes glatte Traade, som 
enteil i Spindingsojeblikket eller ved senere Behandlinger 
omdannes til Cellulose eller Cellulosehydrat. En af de 
billigste Fremgangsmaader til en saadan Forsedling af Cel 
lulosen skyldes Cross og Bevan og beror paa, at findelt 
Cellulose ved Behandling med stank Natron forbinder 
sig hermed til »Cellulosenatron«, som derefter ved Sam- 
menseltning med Svovlkulstof danner et »cellulosexantho- 
gensurt Natron«. Medens selve Cellulosen er uoploselig 
i Vaud, kan man af det saaledes dannede Stof danne en 
kolloidal Oplosning, den saakaldte »Viskose«, der er en 
sejg Vaedske, hvoraf man kan spinde tynde Traade, som 
handes ved. at de trykkes ud i en Salmiakoplosning. Her- 
ved sonderdeles Viskosen, idel der frigores Gellulosexan- 
thogensyre, og ved paafolgende Behandling med en Syre 
dannes endelig fast, uoploseligt Cellulosehydrat, som faas 
som en silkeglinsende Traad, der kan forarbejdes videre 
ved Sammenspinding og Vaevning. Der fremstilles alle 
rede nu ad denne Vej ca. 1 Million kg kunstig Silke 
aarlig lil en Vaerdi af ca. 9 Mill. Kroner. Viskosen Inni 
ges ogsaa til Fremstilling af kunstige Hestehaar. idet man 
ved at traekke en Bomuldstraad igennem en Viskoseoplos- 
ning og behandle videre som nylig naevnt faar et Produkt, 
der meget ligner Hestehaar og kan afh.jaelpe det Savn, at 
Hestehalerne ikke vokser hurtigere end ellers i de Perio 
der. hvor vore Damer bruger Hatte af Hestehaar. Men 
ogsaa paa andre Maader kan Viskosen anvendes. F. Eks.